![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
69
Der var ikke Tale om, at de vilde modtage noget
som helst Vederlag for vort Ophold, ej heller af mig,
hvorfor dette lagdes til Pigernes Drikkepenge, og disse
vare meget tilfredse over denne Gave.
Den følgende Morgen var det Frostvejr, og Kom
pagniet havde 33A å 4 Mils March til Regimentets
Samlingsplads. Marchen var bleven besværlig ved den
ikke stærke Frost, men jeg naaede Regimentet til be
falet Tid uden at have efterladt en eneste Mand.
Efter at have meldt mig til Regimentschefen og
Brigadegeneralen maatte jeg besvare en Del Spørgs-
maal angaaende mit Ophold i Segeberg og den lange
March; jeg erindrer tydeligt, at jeg bemærkede over
for disse mine to foresatte, at ubehageligere Hverv
kunde jeg aldrig tænke mig at faa, thi det var jo
endnu ikke Krig, mendetvar sandelig heller ikke Fred, da
Holstenernes Stemning og hele uopdragne Optræden,
paa faa Undtagelser nær, var saa fjendtlig som vel
muligt, dog mest fremtrædende, saa snart de tyske
Tropper vare i Nærheden. Je g kunde stemple denne
Optræden med eet Ord, men jeg vil skaane dem for
muligen at se dette Ord paa Papiret!
Regimentet passerede Ejderen Øst for Rendsborg
og blev indkvarteret i Slesvigs sydligste Del, Friederichs-
berg, hvor min unge Hustru besøgte mig et Par Dage.
Jeg fulgte hende tilbage til Flensborg, hvorfra hun
den 31. Januar 1864 afsejlede med et engelsk Damp
skib til Kjøbenhavn, medens jeg straks tog tilbage til
mit Kvarter.
Da jeg gik fra Stationen til dette, mødte jeg to
preussiske Officerer, der vare paa Vej til denne;
man fortalte, at det var den tyske Overgenerals Ud