71 / 176
66
fjendtligt Præg, thi den havde jo nu et temmeligt
stort Tal af tyske Soldater at støtte sig til. Kompag
niet havde vel skarpe Patroner, men de opbevaredes
dels i Taskerne og dels i Tornystrene. Je g havde
ingen Ret til at lade Geværerne, men jeg havde dog
i det mindste Ret til at bilde den oprørske og de
monstrerende Hob ind, at Geværerne vare ladte! I
den Anledning kaldte jeg Delingsførerne foran Fronten
og gav dem Ordre til at lade Geværerne »blindt«,
men drage Omsorg for, at Ladestokken ikke kom til
at berøre Løbets Bund. Ordren udførtes delingsvis
med stor Præcision, og at Befolkningen nu troede, at
Geværerne vare ladte, derom er jeg overbevist. Kom
pagniet og Eskadronen vare imidlertid bievne sam
lede, og Afmarchen befaledes; selv var jeg foreløbig
i Queuen, hvor Tumultanternes Hovedmasse var op
trædende.
Hornblæserne blæste en March, og den
Segebergske Pøbel sang Oprørssangen, men holdt sig
dog i passende Afstand. B lev den for nærgaaende,
gjorde jeg Holdt, omkring og lod den bageste Afdeling
gøre færdig for at true med — de ikke ladte Gevæ
rer; man flygtede da for de ventede Kugler! — En
noget beruset Sergent af Dragonerne meldte, at han
havde glemt en Dragon, der var udsat paa Hovedvejen
Syd for Segeberg. Da jeg ikke vilde udsætte Drago
nen for mulig Insultering af Befolkningen eller af de
tyske Soldater, og da Kompagniet endnu var paa
March i Gaderne, lod jeg dette gøre omkring og mar
cherede atter ind i Byens Centrum, hvorfra jeg paa
kort Afstand kunde se den travende Rytter. Denne
Bevægelse, der jo var gaadefuld for Befolkningen,
vakte — Panik! thi man flygtede vildt under Raabet: