67 / 176
62
sigtighedsregler, at jeg ærgrede mig over alle disse
snærende Baand og derfor i ærbødige Ord spurgte
Generalen om Grunden til, at netop jeg med mit
Kompagni var bleven valgt til dette næppe misundel
sesværdige Hverv. Som Svar paa mit. Spørgsmaal ud
talte Generalen de Ord: »Fordi jeg har Tillid til
Deres Konduite!«
Je g bad derefter Generalen om fremdeles at be
vare denne Tillid, men saa forøvrigt overlade til
mig at handle, eftersom Forholdene fordrede det;
thi det var jo muligt, at disse vilde stille sig
helt anderledes end forudset af Brigadens Chef, og
det viste sig ogsaa senere, at jeg fik Ret!
Je g udtalte nemlig det Ønske at maatte forblive
staaende i Segeberg, indtil Eksekutionstropperne havde
besat Byen, hvilket under ingen Omstændigheder blev
mig tilladt; jeg skulde være uden for Byen med Kom
pagni og Eskadron mindst Va Time forinden de tyske
Tropper rykkede ind i denne.
Med Beboerne i Segeberg foregik der en fuld
stændig Forvandling fra det Øjeblik, da der kun var
en mindre dansk Styrke til Stede; thi indtil da havde
de været i højeste Grad høflige og søgt at undgaa
enhver Handling, ved hvilken der kunde fremkaldes
Sammenstød med de danske Tropper. Men fra det
Øjeblik, Styrken var bleven formindsket, gav Hadet
til os Danske sig ret til kende paa forskellige Maader.
Man undgik dog Voldshandlinger, i det mindste fore
løbig.
Politimesteren, som jeg af en eller anden
Grund maatte konferere med, optraadte over for mig
paa en saa uforskammet Maade, at jeg kun ved at