64 / 176
59
Je g udtalte til denne Opfordring over for Majoren,
at jeg troede, han kendte mig bedre fra den Tid, jeg
havde den Æ re at være hans Premierløjtnant, og at
jeg derfor ikke bøjede mig for nogen foresat, naar
jeg ikke kunde se nogen som helst Uret paa min Side.
Majoren gik derfor med uforrettet Sag.
Exercertiden var sluttet. Vinterskolerne skulde be
gynde deres Virksomhed den i. November, og jeg
skulde forinden forelægge mit Program for Bataillons-
chefen, i hvilken Anledning jeg meldte mig hos denne.
Programmet blev drøftet en kort Tid og derefter ap
proberet. Je g var ved at forlade Chefen, men blev
kaldt tilbage af ham, der ønskede at tale med mig
om vort Sammenstød. Je g
maatte tage Plads, og
Oberstløjtnanten gav derefter en Forklaring af dette, set
fra
hans Standpunkt. Je g
havde imidlertid forud
anmodet Chefen om Tilladelse til en aaben Ud
talelse og henstillet til ham ikke at blive vred,
naar mit Synspunkt om Foranledningen til det frem
komne Sammenstød ikke stod i Overensstemmelse med
hans.
Historien endte saa med, at han rakte mig Haan
den, alt skulde være glemt fra begge Sider og vi atter
gode Venner.
1863—64.
Frederik den 7de var død paa Lyksborg Slot, og
de tyske Magter, med Preussen i Spidsen samt Øster-
rig paa Slæbetoug, truede med Eksekution, hvis For