BeissenherzErindringer

og saaledes i Stand til at udfylde hans Plads. Je g gik

derfor med Glæde til min midlertidige Beskæftigelse

som Kompagnichef, men jeg fik snart efter at føle, at

jeg havde overvurderet min Viden i ovennævnte Ret

ninger.

En Dag afholdt Bataillonen Øvelser i spredt Orden,

paa Eksercerpladsen, og Udviklingen var følgende:

To Kompagnier i første Linie, i hvilken jeg stod

paa højre Fløj med 2det Kompagni, og to Kompagnier

i anden Linie som en samlet Reserve.

Signalet »Frontforandring, tilbage, tilhøjre« blæses,,

og jeg begynder altsaa den sukcessive Tilbagegang.

Adjutanten kommer i Galop og beordrer mig til

atter at indtage den forladte Stilling, som var bag et

meget svært og højt Gærde, og lidt efter holder Ma

joren paa dettes udvendige Side, givende mig Ordre

til at møde straks hos Bataillonschefen. Majoren for

talte mig senere, at han vilde have givet mig det

Raad ikke at svare Chefen, thi denne var meget vred,

men jeg fik ikke den paatænkte Advarsel.

Efter at have meldt mig til Bataillonschefen fik

jeg det Spørgsmaal:

»Hvad er der blæst?« og jeg svarede:

»Frontforandring, tilbage, tilhøjre.«

»Hvad skal der saa gøres ?« spørger Chefen videre,,

og Svaret blev:

»Efter Reglementet

Svingning tilbage, tilhøjre,,

og 2. Kompagni skal paabegynde Bevægelsen.«

Det var vel det ulykkelige Ord »efter Reglemen

tet«, der foranledigede, at Oberstløjtnanten blev endnu

heftigere, end han alt var, thi han raabte nu til mig:

»Hr. Kaptajn, vil De erindre, at De er her for at