56 / 176
5i
der foretog alle Operationer paa Armen, var der end
videre en yngre Læge, Doktor T., der Morgen og Af
ten forbandt mig, hvilket Arbejde hver Gang varede
ca. en halv Time; thi foruden Armen helt op til Skulderen
skulde Haanden og hver enkelt Finger behandles som
Armen, og Dr. T. gjorde det med en haard Haand.
Men han skal ikke kunne sige, at jeg var blødagtig,
eller at en eneste klagende Lyd kom over mine Læber.
Ved forventede større Smerter tog jeg en Flig af
Lagenet mellem Tænderne og stemmede Fødderne
mod Sengens Endestykke. Store Smerter var jeg under
kastet hver Morgen og Aften, naar Sygeplejersken
skulde løfte Armen saa højt fra dens Leje, at Lægen
kunde afvikle Forbindingen, trykke Betændelsen ud
og derefter atter forbinde. Det var, som om man rev
Armen fra Skulderen.
Paa Overarmen var der et særligt ømt Sted, og
da Dr. T. en Aften lod Haanden gaa haardere over
dette, gjorde jeg en Bemærkning i den Anledning;
men han svarede mig ikke og brugte Haanden endnu
haardere. Je g besluttede nu at hævne mig, og da
Dr. T. den næste Morgen skulde til det sædvanlige
Arbejde, bad jeg ham vente, indtil Overlægen kom
til Stede.
Ledsaget af flere Læger, hvoriblandt Dr. Collin,
traadte Professor Saxtorph kort efter ind i Stuen, og
Dr. T. meddelte ham straks mit Ønske. Paa Spørgs-
maalet om, hvad jeg vilde, svarede jeg: »Jeg vil
bede Overlægen om at give mig et Snit paa Over
armen.« Han saa forbavset paa mig, og medens Kniven
toges ud af Instrumenttasken, udbrød Dr. Collin: »Det
er den første saarede, som jeg hører bede om at
4"