62 / 176
57
blive belært af mig og jeg for at belære Dem.
Sig
nalet skal fortolkes anderledes.«
Derefter fik jeg
en Belæring, der var i Modstrid med Reglementet,
men som Oberstløjtnanten havde udtalt sig om til de
andre Kompagnichefer, forinden jeg beordredes til
midlertidig Chef for 2. Kompagni.
Je g fik nu Ordre til at træde af, og jeg gjorde
det med en Rekruts stramme Holdning. Naar Sig
nalet atter blæstes, skulde jeg udføre det efter Ba-
taillonschefens Fortolkning af Reglementet.
Atter lyder de kendte Signaler, og Bevægelsen
sker nu saaledes, som Chefen vil have det, idet jeg
ved min Tilbagekomst til Kompagniet højt havde ud-
raabt, hvorledes Bevægelsen skulde udføres og Sig
nalerne fortolkes efter Oberstløjtnantens Ordre.
Under Tilbagegangen førte to Sektionsførere deres
Sektioner udenom en mindre Bakke og, efter at have
passeret denne, rykkede de atter ind i Skyttelinien.
Dette var jo et Brud paa »den snorlige Linie«, som
Obersten var en Ynder af.
Underkorporalerne, der
vare mine E lever fra Vinterskolerne, vare instrue
rede saaledes, jeg havde lagt Mærke til deres Føring
og — roste dem derfor.
Bevægelsen var udført, og vi stode i snorlige
Stilling; jeg troede Bevægelsen sket efter Chefens
Ønske, men deri fejlede jeg, thi jeg saa ham komme
i Galop ned imod mit Kompagni, og det anede mig,
at der nu atter var noget galt. Tanken, at det nu
vilde »rive ud«, opstod hos mig.
Oberstløjtnanten parerede tæt foran m igograab te:
»Har De set, at de to Underkorporaler førte deres
Sektioner uden om Bakken?«