65 / 176
6
o
fatningen af 18. November 1863 ikke blev ophævet.
Men selv om dette var sket, havde man fundet paa
en anden Grund, thi man vilde Krig. Preussen skulde
have en Flaade, og til denne havde man Brug for
vore fortrinlige Østersøhavne, særligt Kiel.
Den danske Hær forberedte sig paa Krigen, Af
delingerne indkaldte det hjemsendte Mandskab, og hver
Bataillon formeredes først paa 6 Kompagnier, snart
efter paa 8, altsaa 2 Batailloner, og kaldtes da Regiment.
Je g ansattes som Chef for iste Kompagni, hørte til
iste Bataillon, for hvilken Kaptajn H. var øverst
befalende. Da Regimentet var marchfærdigt, blev det
pr. Jernbane sendt til Neumtinster, hvorfra det mar
cherede til Segeberg og Oldesloe, med en Bataillon i
hver af disse Byer. iste Kompagni blev derimod de-
tacheret til Landsbyen Steinbeck, c. 1 Mil Øst for
Segeberg, for at observere Hovedlandevejen til Lübeck,
og en Deling var derfor paa Forpost om Natten,
medens kun en enkelt Post stod paa Vejen om Dagen,
da jeg daglig maatte eksercere og manøvrere med det
endnu ikke sammenarbejdede Kompagni.
Under denne Detachering var jeg ikke af Klæderne
nogen Nat, thi dels blev jeg ofte forstyrret, naar mis
tænkelige Vejfarende bleve anholdte og førte for mig,
og dels syntes jeg, at mit Ansvar var af en saadan
Natur, at jeg kunde komme til at alarmere Kompag
niet og derfor selv maatte møde hurtigt paa Alarm
pladsen.
En Dag, medens Kompagniet afholdt Øvelser,
kom Bataillonschefen til Stede og talte med mig tæt
foran Kompagniets Front. Je g erindrer, at han ud
talte de Ord: »Vor Regimentschef er af den Over