![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0052.jpg)
modtog jeg dette »Dokument«, der kort angav: »Til
Prindsens Palæ.«
Paa Hovedtrappen stode flere Læger med Syge
passere og Ambulancebaarer for straks at bære de
saarede op paaStuerne. Værelset, i hvilket jeg blev
baaren ind, var rummeligt, højt og luftigt; der stod
kun to Senge, og den ene var alt belagt af Adjutanten
ved Jægerkorpset, Premierløjtnant O. Schöning, der
dog kun var let saaret i den ene Arm og blev eva
kueret nogle Dage efter til Helsingør eller Kjøbenhavn.
Efter at jeg var kommen til Sengs, traadte en
noget ældre Læge hen til mig, og vi genkendte nu
hinanden,
thi det var Overlægen ved Lazarettet,
Dr. med. Dorn, den samme, som havde behandlet
mig i 1848, da jeg indlagdes som haardt saaret paa
Lazarettet »Domziegelhof« i Altstadt. Je g blev selv
følgelig meget glad ved nu atter at komme under
hans kyndige Behandling, thi Dr. Dorn var en aner
kendt Kirurg. Han var tjenestegørende i den slesvig-
holstenske Hær, men nu holdt tilbage og Fange.
Et Par Dage laa jeg med Ispose paa Armsaaret,
og den tredje Dag kom Dr. Dorn med sin Lægestab
for nøjere at undersøge Saaret og foretage en Udrens
ning, thi, som før omtalt, var Kuglen funden i Vaaben-
frakken og havde vist sig saa deformeret, at Stykker
af Blyet maatte sidde i Saaret. Sondens Spids frem
kaldte saa nervøse Trækninger i Armen, at det var
mig umuligt at holde denne fuldstændig i Ro, trods
Lægens Anmodning herom, og jeg blev derfor kloro
formeret. Da jeg atter kom til mig selv, viste Doktor
Dorn mig Undersøgelsens Udbytte, nemlig en Del
Bly- og Benstumper.
47