48 / 176
43
Ved Landsbyen Ahlefeldt beordrede min Kom
pagnichef mig til at afsøge Skoven med andet Halvkom
pagni og, efter endt Hverv, med Front mod Sydvest
atter slutte mig til første Halvkompagni. Skoven var
ubesat, og da jeg derefter marcherede i Retning af
den stærke Skydning, stødte jeg snart paa første Halv
kompagni, der var paa venstre Fløj af Brigadens Ild
linie. Skytterne havde Stilling paa en Vej, indhegnet
med Stengærder og beplantet med større Træer, hvis
afskudte Grene hist og her faldt ned paa min Felthue.
Jægerkorpsets Fremrykning skete mod de to øst
ligste Defiléer over Sorgfloden, og disse vare besatte
af slesvig-holstenske Jægere, som paa det Tidspunkt,
da jeg søgte min Kompagnichef, delvis endnu kæmpede
Nord fo r Defiléerne.
Medens jeg stod paa Landevejen og saa paa
Kampen, opstod den Tanke hos mig at trænge frem
ad Vejen med mit Halvkompagni, gaa over Sorgfloden
imellem Bistensø og det østlige Defilé, besætte dette
fra Syd, altsaa staa med Front mod Nord, og i denne
Stilling tage imod de retirerende fjendtlige Jæ ge re ,-
naar de bleve trængte af vore Tropper. At jeg der
ved kunde komme midt imellem de slesvig-holstenske
Jægere, der baade kunde være Syd og Nord for De
filéerne, derpaa tænkte jeg aldeles ikke i min ung
dommelige Iver efter at muntre Oprørerne.
For at faa Bemyndigelse til denne Udflugt søgte
jeg atter Kaptajnen, men forgæves. Je g besluttede
derfor at handle paa egen Haand; at der var højere
Ordre til ikke at trænge frem over Defiléerne, var
mig fuldstændig ubekendt. Je g gik derfor tilbage til
mit Halvkompagni og udtalte de Ord til dette: »Fra