43 / 176
24. April 1848 om Eft., endte hun sin Tvivl med at
sige: »Naa, Gud ske Lov at De lever!«
Je g fortalte hende, at jeg ganske rigtigt var bleven
haardt saaret og havde ligget i Oversø Kro om Natten,
men den næste Dag var bleven ført til Slesvig, hvor
jeg laa paa Lazaret i henved 5 Maaneder; nu befandt
jeg mig, Gud være lovet, fuldstændig vel.
Oversergenten, der stod ved min Deling, skulde
fra Kl. ¡2 Midnat overtage Tjenesten, thi jeg trængte
til Hvile og var vidende om, at Hæren den 24. Ju li
om Morgenen vilde fortsætte sin Fremrykning, hvorfor
det maaske alt samme Dag vilde komme til Kamp.
Je g stod netop i Begreb med at gaa til Sengs i Halmen,
da en Husarordonnans meldte sig med en skriftlig
Ordre, efter hvilken jeg straks skulde bryde op med
min Deling, afsøge den foranliggende Frørup Skov og
og efter endt Afsøgning afvente Hærens Fremrykning
i Skovens sydlige Udkant for derefter at slutte mig til
min Afdeling. A f Hvile eller Søvn blev der altsaa ikke
noget den Nat; men al Træthed forsvandt ogsaa som
Følge af det mig overdragne særlige Hverv.
Da Broen over Floden var afbrudt, maatte Mand
skabet enkeltvis passere over den paa et Par efterladte
Strækbjælker, og dette tog en halv Times Tid. Je g
rykkede frem i Skoven ad Vejen mod Syd og ud
sendte kun faa Sikringsdele; i Skoven var intet fjendt
ligt, hvad jeg ej heller havde ventet. Først fra Skovens
sydlige Del opdagede jeg slesvigholstensk Rytteri ved
den højtliggende Landsby Smedeby.
Tiden , inden
Hæren rykkede frem, benyttede jeg til at tale med
mine Jægere , imellem hvilke fandtes Kompagniets
»uroligste Hoveder«, thi Kompagnichefen sendte altid
38