BeissenherzErindringer

men han fastholdt sin Mening om, at de desuagtet

gjorde det.

Efter at have iført mig Tjenestedragt, gik jeg ned

til Kroen og visiterede; der sad baade Jægere og

Underjægere, men de to eftersøgte vare der ikke.

Je g forlod derefter Skænkestuen, og, idet jeg gik ud

af Døren, tilholdt jeg Mandskabet snart at gaa til

Kvartererne, da Kl. var over 9. En Jæger svarede eller

bemærkede hertil: »Aah, det haster vel ikke.« Udtalelsen

var næppe beregnet paa, at jeg skulde høre den, og

jeg lagde derfor blot Mærke til Jægeren.

Kommen tilbage til Kvarteret gik jeg straks ind

til Kompagnichefen, meldte at jeg havde visiteret i

Kroen, og at de to Underjægere, ikke vare dersteds;

derhos forlangte jeg Jæger N. N. straffet for respekt

stridigt Svar, da jeg forlod Kroen.

Kaptajnen nægtede at straffe Jægeren, der var en

af Kompagniets flinkeste Underbefalingsmænd, (Jæ

gerne laa den Gang to Aar til Tjeneste). '

Efter at have bemærket, at hvis Kaptajnen ikke

straffede Jægeren, førte jeg Sagen videre, gik jeg ud

af Stuen.

Næste Morgen stillede Kompagniet udenfor Præste-

gaarden for at rykke til Korpseksercits paa Gylden

stens Marker. Vi stode i Divisionskolonne (2 Pelotons,

nu Delinger) langs Kirkemuren, jeg med anden Divi

sion bagest.

Jæger N. N. blev kaldt frem foran Fronten og

fik følgende Spørgsmaal af Kaptajnen:

»Er det sandt, at De var paa Kroen iaftes Kl. 9,

da Premierløjtnanten visiterede?«

»Ja vel, Hr. Kaptajn« svarede Jægeren.