46 / 176
4 i
og holde Øje med den fjendtlige Jæger, traadte jeg
hurtigt ind i det af Bonden anviste Værelse, hvor jeg
saa Jægeren sidde ved et større Bord, mellem hvilket
og Vinduet der kun var kneben Plads. Han rejste
sig op og saa hen til en Krog, modsat det Sted, paa
hvilket han sad, og her opdagede jeg hans Gevær,
som i en Fart var i mine Hænder. Je g gav ham nu
Ordre til at forlade Huset og gaa nogle Skridt foran
mig i den Retning, jeg befalede, og da han forstod
Dansk, lystrede han blindt. Da jeg kom til Kom
pagniet med min Fange, indrangeredes han fore
løbig i Geleddet og deltog den næste Dag i Kampen,
men blev afleveret om Aftenen.
Istedslagets 2. Dag brød frem med Regn og diset
Luft, og vi vare tidlig under Gevær, Brigaden fore
løbig i Reserve; men da Uheldet skete i Øvre Stolk,
hvor Schleppegrells Brigade paa Marchen gennem
Landsbyen uventet blev angreben i venstre Flanke af
von der Horst’s Tropper, der vare gaaede over Lang
søen paa en for os ukendt Løbebro, bleve tre Batail-
loner af Brigaden, iblandt disse 2. Jægerkorps, sendte
til Undsætning i Ilmarch.
Den Uorden, som von der Horst’s uventede An
greb foraarsagede, var imidlertid snart hævet, og Gene
ral de Meza havde overtaget Kommandoen efter den
faldne Schleppegrell. Vor Hær gik fremad til Storm,
og Slesvig-Holstenerne trak sig tilbage til Rendsborg
i vildeste Uorden. 2det Jægerkorps var nu kommet
i yderste Linie og rykkede gennem Dyrehaven, fra
hvis sydlige Del jeg med min Deling i Ildlinien sendte
de sidste Kugler som Slutningshilsen til de vigende
Oprørere.