49 / 176
44
imorgen skal jeg være Adjutant ved Korpset, lad os
derfor more os lidt forinden, medens vi ere sammen.«
Straks derefter satte jeg min Styrke i March ad
Vejen, der gaar i sydvestlig Retning ned mod Defiléet,
pillede mine Tapskytter, mindst 8 af de bedste Jægere,
4 pr. Deling saavidt jeg erindrer, ud af første Halv
kompagni, thi disse havde Kompagnichefen berøvet
mig, da jeg blev detacheret til Afsøgning af Ahlefeldt
Skov.
Den første Modstand, jeg mødte, var fra et
Forhug, med hvilket Oprørerne havde spærret Vejen ;
vi stormede fremad, en Underjæger, Vinderødskov, fra
Egnen ved Frederiksværk, faldt, og jeg tog hans Danne
brogskors til mig, forinden jeg trængte videre frem.
Ankommen i Højde med den vestlige Del af Bistensø
svingede jeg venstre, passerede Engene og naaede
Sorgfloden, der her var saa bred, at Mandskabet umu
ligt kunde springe over.
For at prøve Vanddyb
den sprang jeg selv i Floden, men den var saa
dyb, at jeg kun naaede den modsatte Side ved Svøm
ning. Gennemvaad og straks efter lettere saaret i
Underlivet og det højre Laar stod jeg nu med een
Mand, Tapskytte Christensen, der uden mit V i
dende havde kastet sit Gevær over Floden, adskilt
fra mit Mandskab ved denne Terrainhindring. Vi vare
beskudte fra Syd og Vest, og jeg saa snart, at jeg ikke
kunde fuldføre min oprindelige Plan. Men gaa til
bage vilde jeg imidlertid ikke, og faa Jægerne over
paa det Sted af Floden, som jeg havde tænkt mig,
kunde jeg heller ikke; derfor gav jeg følgende Ordre
til mine to flinke Sergenter, Berg og Schønberg, den
sidste en Holstener:
»Før Delingerne i Løb over det nærmeste Defilé