50 / 176
45
og stød til mig ved Gærdet i Syd.« Gærdet laa ca.
200 Alen fra Stedet, hvor jeg stod, og jeg pegede der
hen. Delingerne sattes i Løb langs Floden i vestlig
Retning, den nærmeste Bro passeredes, og selv gik jeg
med Tapskytten til det betegnede Sted, hvor vi »toge
Stilling«.
Efter tyske Beretninger stod 2. slesvig-
holstenske Jægerkorps overfor os, og min nærmeste
Modstander var nok en Kaptajn Hennings, en tidligere
dansk Officer, der var født i Holsten og i 1848 havde
Garnison ved 5. Jægerkorps i Kiel. Hennings og jeg
havde i flere Aar været Kadetter sammen og stode
dengang i et venskabeligt Forhold til hinanden.
Je g
var 2 Aar ældre Officer end han og garnisonerede i
Helsingør, hvor han af og til var min Gæst i flere
Dage, naar han besøgte Broderen, der var Skovrider
og havde Bolig paa Marianelund i Nordsjælland.
Nu stode vi overfor hinanden som Fjender! Efter
at jeg havde opholdt mig en kort Tid ved Gærdet for
at afvente Halvkompagniets Opmarch, kom dette i
Løb, de fjendtlige Jægere gik derfor tilbage og be
satte et Hus, der var beliggende paa et Højdedrag,
hvorfra de fortsatte Kampen. Je g greb Tapskyttens
Gevær og skød Huset i Brand; men endnu, medens
jeg stod med Geværet i Færdigstillingen, fik jeg fra Vest
en Kugle i den højre Underarm, og Blodet løb stærkt.
Je g tabte Geværet, tog om den højre Haand med den
venstre og sank i Knæ, men forøvrigt var jeg ved fuld
Bevidsthed. Kuglen havde gennemboret Radius og
maa have været mat, thi senere fandt min Oppasser
den i det venstre Frakkeskød, og den er endnu i min
Besiddelse.
Blodtabet var stort, thi Pulsaaren og
Blodaaren vare overskudte. Kompagnichefen var imid