35 / 176
30
lykkedes mig i den næste Skanse, som jeg tilfældigt
stødte paa.
Kaptajnen opholdt sig i Skansens G ra v , men
med en saa ringe Styrke af sit ved Udrykningen cirka
300 Mand stærke Kompagni, at han maatte afvente
Forstærkning, førend han kunde forsøge Stormen.
Slesvig-Holstenerne gjorde paa dette Tidspunkt
et Modangreb og fremkaldte derved en momentan
Tilbagegang af en Del af 2. Bataillon og 2. Jæger
korps, der havde mistet en stor Del af deres Befalings-
mænd. Je g fik derfor Ordre af Korpschefen til at for
søge paa at faa Mandskabet af 2. Jægerkorps standset,
og kom i den Anledning i en Fart op ad Gravens
ydre Skraaning og ud over Glaciset med behørig
Salut fra Skansens Besætning. Snart efter var jeg
saa heldig at møde Hestepasseren med min Hest, og
nu gik det i fri Galop efter de vigende Jægere. Je g
fik fat paa en Hornblæser, der efter min Ordre blæ
ste Signalerne: »2. Jægerkorps, det hele, Holdt!« En
stor Del af de tilbagegaaende vare imidlertid komne
nær Fæstningens Volde, og jeg maatte derfor angive
dem, som jeg traf paa mit Ridt, et Samlingssted, der
let kunde ses, og opgav »Prinsens Port« som et
saadant.
Det forsprængte Mandskab af Jærgerkorpset ord
nedes kompagnivis i fire Delinger med de fornødne
Befalingsmænd og førtes derefter af den ældste tilstede
værende Officer (en svensk Premierløjtnant) tilbage til
Korpset.
Ogsaa jeg forlod nu Samlingsstedet og
vendte tilbage til Korpschefen, som jeg traf i Retning
af Bredstrup.
Andre Afdelinger vare imidlertid nu rykkede