30 / 176
25
for ham det Ønske at forlade Slesvig i Forening med
Premierløjtnant Bech og blive ført til Rendsborg. Min
Samtale med Kommandanten fandt Sted en Lørdag
Eft., og han stillede mig Valget enten at rejse om
Søndagen under Ledsagelse af en slesvig-holstensk
Officer eller vente til Mandag, da en ældre prøjsisk
Major skulde til Rendsborg. At jeg valgte Mandagen
til Rejsen, er jo saa naturligt, og atter saa jeg den op
blussende Vrede hos Kommandanten, der med en for
nærmet Mine, som fuldtud gengeldtes, forlod mig.
Til den angivne Tid om Mandagen mødte den
prøjsiske Major med lukket Vogn, og vi forlode Sles
vig, ikke utilfredse over at gaa ind til nye Forhold,
af hvilke vi dog ikke ventede os stor Afveksling.
Efter 3 Timers Kørsel naaede vi Rendsborg og
standsede udenfor en privat Bygning, foran hvis Gade
dør der stod en Honnørpost. Paa vor Forespørgsel
svarede Prøjseren, at her boede Pladskommandanten,
en forhenværende dansk Officer, Major Abercron.
Prøjseren blev temmelig længe hos A., og vi begyndte
at blive utaalmodige.
Je g saa derfor op til i. Sal,
hvor jeg vidste, at Pladskommandanten havde Bolig,
og opdagede derved to mig bekendte Ansigter i slesvig-
holstensk Dragonuniform. Det var to forhenværende
danske Kadetter, Major Abercrons Sønner, for hvilke
jeg havde været Repetent paa Landkadet Akademiet.
De havde sikkerligen ogsaa genkendt mig, thi de for
lode straks Vinduet.
Da Prøjseren endelig kom ned, var han ledsaget
af en slesvig-holstensk Officer, Premierløjtnant Clasen,
der ogsaa havde brudt sin Ed o g v a rg a a e t i Oprørernes
Tjeneste.
Vognen vendte, og vi kørte tilbage over