26 / 176
21
lige Lazaret vakte mine Naboer ikke min Interesse;
thi Følgerne af mit eget Saar var af den Beskaffen
hed, at jeg med god Grund kunde føle mig trykket
af min egen sørgelige Tilstand. Men efter nogle Da
ges Forløb begyndte jeg at interessere mig for mine 2
Lidelsesfæller, dog særligt for min Nabo tilhøjre, dels
fordi han var Officer, og dels var han saa haardt saa-
ret af 2 Kugler, at der næppe var Tvivl om, at hans
Endeligt var nær forestaaende. Hans Moder og hans
Forlovede vare alt komne til Stede fra Brunsvig, og
af den første fik jeg at vide, at hendes Navn var Fru
Frigge og hendes Søn Premierløjtnant og Adjutant hos
General Halkett; han var bleven saaret i Kampen
ved Oversø den24. April.
Disse
Oplysninger
havde hun faaet ved sin Ankomst til Lazarettet.
Om han vidste, at jeg var Officer, er mig ubekendt;
men af og til kastede han sin venstre Haand over i
min Seng, der stod hans meget nær, og jeg trykkede
da
hans Haand. Bemærkede jeg det ikke straks,
gjorde Sygepasseren mig opmærksom derpaa.
Hvorledes det ovenanførte er blevet kendt i Hjem
met, kan jeg ikke udtale mig om, men efter min Ud
veksling i September blev jeg interpelleret angaaende
disse Haandtryk, og Historien var bleven fremstillet
saaledes, at jeg skulde have vist mig saa uforsonlig
overfor den saarede fjendtlige Kammerat, at jeg ikke
engang vilde række ham Haanden.
Han havde sikkerligen store Smerter, hvorfor jeg
følte den inderligste Medlidenhed med ham og hans
2 sørgende Slægtninge (hans Forlovede var en Kusine
til ham), hvem han ikke talte til og næppe har gen
kendt. A f og til var han saa eksalteret, at han ka