29 / 176
24
ud uden Bevogtning; derfor saa han sig ikke i Stand1
til at give mig den ønskede Tilladelse, hvilket han
meget beklagede.
Efter at have læst Prinsen af Noers Ordre spurgte
jeg Kommandanten, om Foranledningen til dens Ud
stedelse var ham bekendt, hvilket han benægtede. Je g
udtalte da, at de danske Officerer, der opholdt sig her
som saarede eller Fanger, vistnok ikke vilde genere
Vagtmandskabet for ofte, thi at det maatte være os i
høj Grad ubehageligt at spasere under Bevogtning a f
en forhenværende dansk Soldat, var jo let forstaaeligt.
Min Udtalelse blev fremsat med Alvor og selv
følgelig paa Dansk, af hvilket den »forhenværende
danske Soldat«, Hr. Kaptajn Lange af 4. Jægerkorps,
ogsaa havde betjent sig. Nu blev han paa en Gang
den vrede Tysker og udtalte i det tyske Sprog, at vi
i politisk Henseende vare af forskellig Mening, hvortil
jeg svarede »desto værre«, bukkede og forlod den
vrede Kommandant, der stod over for mig i dansk
Jægeruniform.
Mit Ophold i Slesvig varede ikke
mange Dage efter dette mit Sammenstød med Slesvig-
holsteneren Hr. Lange; thi jeg traf Aftale med Prem ier
løjtnant Bech om at lade os evakuere til Rendsborg.
J e g vilde imidlertid ikke forlade Slesvig uden at tage
Afsked med Familien Hansen, hvorfor jeg sendte Bud
til Hovedvagten paa Gottorp Slot om en »Fangevog
ter«, der skulde ledsage mig til Altstadt.
En stor
slesvig-holstensk Dragon kom til befalet Tid og fulgte
mig i Hælene til mit Bestemmelsessted, hvor han sad
i Butiken, medens jeg opholdt mig hos Familien i
Dagligstuen. Da vi paa Tilbagevejen naaede »Stadt
Kiel«, mødte jeg Kommandanten og udtalte nu over