33 / 176
28
Hue af og bukkede. At bevare Alvoren ved dette Syn,
faldt mig vanskeligt.
Tiden for vor Orlov var udløben, og vi vendte
tilbage til Rendsborg; faa Dage derefter kom den
prøjsiske Kommandant for at meddele os, at Vaaben-
stilstanden var afsluttet og vor Udveksling nærfore-
staaende. Denne skete ogsaa nogle Dage senere i
Eckernførde, hvortil de fangne Insurgenter ligeledes
vare ankomne, og ved denne Lejlighed saa jeg flere
Insurgentofficerer, som jeg havde været sammen med
paa Landkadet-Akademiet.
Efter de udvekslede Fangers Ankomst til Kjøben-
havn tog jeg straks til Helsingør og meldte mig til
Jægerkorpsets Chef, der overrakte mig Ridderkorset af
Dannebrog for min Deltagelse i Kampen ved Oversø.
Mit Saar var endnu ikke fuldstændig lægt, og jeg følte
ogsaa Trang til Ro i nogen Tid. Je g søgte derfor Orlov
og rejste til mit Hjem i Jylland, hvor jeg opholdt mig
ca. to Maaneder.
Da jeg atter meldte mig til Tjeneste, var 2. Jæger
korps blevet forlagt til Als, og hele Vinteren havde
jeg et godt Kvarter hos Degnen Uhlenberg paa Kegnæs.
1 8 4 9
.
Naar jeg gaar let hen over dette Aar, er Grunden
den, at jeg mest har følt Lyst til at fortælle enkelte
særlige Begivenheder, oplevede i 1848 og 1850, da
jeg blev haardt saaret. I 1849 fandt Kuglerne mig
ikke, uagtet jeg deltog i Kampen ved Adsbøl den 3.