32 / 176
27
skrive en Erklæring, hvorved de paa Æresord forplig
tede sig til ikke at tjene mod Slesvig-Holstenerne.
Der anvistes os et stort, men særdeles tarveligt
Værelse til Bolig, med Jernstænger for Vinduet; vi
havde vel Tilladelse til at gaa ud, men man indlod
sig ikke derpaa, thi den rendsborgske Pøbel havde
vist sig at være endnu mere fanatisk end dens Kollega
i Slesvig, og Insulter vilde ikke være udeblevne over
for de saarede eller fangne danske Officerer.
Den prøjsiske Kommandant i Rendsborg, en Major
Schmidt, besøgte os ofte i vort Fængsel og viste os
megen Opmærksomhed. Majoren meddelte os en Dag,
at en Vaabenstilstand var nærforestaaende, og at vi
snart kunde vente at blive udvekslede. Flere af »Ar
restanterne« fik derfor Lyst til at foretage en nogle
Dages Udflugt til Hamborg; men da det ikke vilde
være tilraadeligt at gaa omkring i denne B y i Uni
form, maatte vi anskaffe os de nødvendigste civile
Klæder.
Mit Toilette var snart tilendebragt, thi i
Slesvig havde jeg købt en mørk Jakke, og mine grønne
Uniformsbenklæder kunde godt gøre Tjeneste i Civil
etaten, uanset den røde Passepoil.
Kun Ritmester
Würtzen maatte rejse i Uniform, thi han var høj og
meget korpulent, og Tiden var for kort til, at Ritme
steren kunde faa en passende Klædning færdig.
I Hamborg toge vi Ophold i Hotel Victoria, og da
Ritmesteren og jeg delte Værelse sammen, færdedes
vi ogsaa meget i hinandens Selskab omkring i Hanse-
staden. En Dag nærmede vi os en Borgervagt, og
Skildvagten raabte »til Gevær«. Da Würtzen ikke be
mærkede det, gjorde jeg ham opmærksom herpaa, han
stillede sig derefter med Front mod Vagten, tog sin