23 / 176
i 8
saarede Kompagnichef, Kaptajn Westergaards venstre
Arm. Je g hørte senere, at Lægens Navn var Langen-
beck, og at han
blev en berømt Kirurg.
I det næste Værelse blev jeg lagt paa Halm Side
om Side med danske og tyske Saarede.
Det var
imidlertid blevet mørkt, og jeg kunde derfor ikke se,
om mine Naboer vare Landsmænd eller Fjender. Atter
kom en tysk Læge for at foretage en grundigere Un
dersøgelse af Saaret, og for at komme hurtigere til
dette skar han Støvlerne i Stykker og lod Benklæ
derne dele Skæbne med disse.
Lægen sagde intet, men spurgte mig, om jeg
havde Sager af Værdi, som jeg ønskede opbevarede
tilden følgende Morgen, da
han saa vilde modtage
dem til Opbevaring, indtil jeg skulde føres til et Laza
ret i Slesvig. Mit Befindende var den Gang saaledes,
at jeg ikke ventede at se Dagen bryde frem, og det
havde derfor ingen Interesse for mig, hvem der blev
Arving til mine faa Efterladenskaber. Lægen modtog
nu mit Ur og min Portemonnaie, hvilken sidste han
maatte søge i de ituskaarne Benklæders Lommer.
Hele Aftenen laa jeg i Dvale, men ved Midnats-
tide var jeg falden i Søvn.
Je g vækkedes ved, at
min Nabo tilvenstre kastede Blod op over mig, og jeg
bad ham derfor om ogsaa at lade det gaa til den an
den Side. Da det var bleven lys Dag, viste Naboen
sig at være Frivillig Rievers fra Helsingør, der havde
faaet en Kugle tvers igennem Ansigtet fra venstre
Side, derfor maatte det opkastede Blod ud tilhøjre og
tildeltes altsaa mig.
Efter flere Aars Forløb traf jeg Rievers her i Kjø-
benhavn, hvor han var ansat som Fuldmægtig i et a f