91 / 176
86
hvorfor jeg maatte ride Generalen i Møde og afgive
Melding om Kampforholdene. Da dette var sket, fik
jeg Tilladelse til atter at fjerne mig; men jeg var
næppe kommen ca. 100 Skridt fra Divisionens Chef,
førend en Granat susede i min Nærhed og sprang
straks efter. Generalen blev saaret, hans Hest dræbt
og Stabschefen saa haardt saaret, at han døde to Dage
derefter.
Da Forposterne, efter det overlegne Angreb paa
disse den 8. Marts, nu bleve udstillede saa nær Fæst
ningen, at Forpostkommandoen var overflødig, meldte
jeg mig fra Tjeneste hos Brigadechefen og Komman
danten, Oberst Lunding, der ved denne Lejlighed ud
spurgte mig om Kaptajn D., om hvem det jo for
taltes, at han var tagen til Fange med sit Kompagni
ved Kolding Fjord.
Je g besvarede Kommandantens Interpellation paa
følgende Maade:
1) Kaptajn D. havde en skriftlig Instruks, ligesom de
øvrige Posteringer; den anviste ham Tilbagetog
over bestemte Terraingenstande og at standse i Er-
ritsø, indtil ny Ordre modtoges.
Selvfølgelig kunde Bataillonens Chef have gjort
Ændringer heri.
2) Den 7. om Aftenen havde jeg været hos Kaptajnen,
for yderligere at overbevise mig om, hvorvidt der
skulde være noget Punkt, om hvilket Kaptajnen
var i Tv iv l; men han erklærede at være kendt
med sit Forhold i alle mødende Tilfælde.
3) Da Melding indløb fra Havreballepasset om An
grebet, sendte jeg straks Ordre til Krybily og tog