95 / 176
9 0
Den
røde Husarsad indpakket fra Isse til Fod
og rystede ved Tanken om de forventede 2 Timers
Ophold paa aaben Mark; de bleve da enige om at
ride til en nærliggende Bondegaard i Ventetiden.
Et bestemt Klokkeslet blev fastsat af mig, hvorefter
vi skiltes. Je g gav mig god Tid, og da Melding ind-
sendtes til Kommandanten, undlod jeg naturligvis
ikke at oplyse om den fastsatte Tid for Svarets Mod
tagelse.
Kort før denne var forløben, kom en af Kom
mandantens Adjutanter, Løjtnant König, ud til Pikettet,
ledsaget af en Husarordonnans; de vare begge til Fods
for at kunne passere Dæmningen. Preusserne vare alt
til Stede, og da jeg meddelte Premierløjtn. Wrangel
Kommandantens afslaaende Svar, kunde jeg se, at jeg
beredte ham en Skuffelse.
Han maatte saa be
stemme sig til at afgive sit Ærinde til Adjutanten, og
dette bestod alene i Aflevering af 1 7— 1800 Mark til
depreussiske Fanger,
for at disse kunde fejre Kong
Wilhelms Fødselsdag den 22. Marts!
Medens W. var beskæftiget med Optællingen af
disse Penge til Adjutanten og denne kvitterede for
Modtagelsen, spurgte Husaren mig, om jeg ikke troede,
at vi snart kunde vente mildere Vejr. Je g svarede
dertil, at det i Almindelighed blev endnu værre paa
denne Aarstid, men at det aldrig generede os Nord
boere, da vi vare vante dertil; jo mere det frøs, sneede
eller stormede, desto bedre befandt vi os! Husaren
sprættede ud med sine stærkt indpakkede Fødder og
udbrød: »Das wird ja nicht zu ausholten!« Efter ud
vekslede Hilsener rede de bort.
Kommandantens Adjutant maa have hørt mit