![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
119
dysses ned, men at Straffemyndigheden griber ind
saa langt som Ondet kan forfølges.«
Vil man se! Hovedet aldeles rigtig vendt.
Naa, ret længe kunde man jo
ikke
holde det.
Dette besynderlige Experiment er i Grunden natur
stridigt.
Og allerede 12/i
2
, 06 bragte Hr. Cavling da der
for ogsaa en ny Leder:
(»Undergrave«).
»Offentlig Mening.
Det er utvivlsomt, at den of
fentlige Mening igennem Aarenes Løb saaledes kan
undergrave Lovbestemmelser, at de efterhaanden gli
der ud af Brug og reelt ophæves, uden at nogen ny
Lov formelt har sat dem ud af Brug.« Der er jo
vitterligt, siger Lederen, Love »som Udviklingen stil
tiende lader bag sig.«
(»usædelige«)
»I bedste Overensstemmelse med moderne Rets
opfattelse« har vore kriminelle Myndigheder da
derfor ogsaa »netop gjort det til Regel at afholde sig
fra Indgriben, hvor det »usædelige« Forhold kun be
stod mellem Personer, hvor der ikke kunde være
Tale om nogen Forførelse.«
»Selvfølgelig bestaar denne Lovbestemmelse (§
177) endnu fuldt ud, men den offentlige Mening har
her — støttet af den juridiske Videnskab — givet
til Kende, at den i mange Tilfælde bør lades ude af
Betragtning,«
(Som man nu véd).
»Homoseksualitet er, som man nu véd, ikke egent
lig et P rodukt af Overkultur . . . og Lægevidenskaben
henfører den da ogsaa under det Sindssyge.«
(»sparsomme«).
Lederen slutter med at erklæ re »Domstolenes
sparsomme Anvendelse af Straf . . . særdeles vel
begrundet.«
»Det ser ikke hyggeligt ud.« Men Hr. Cavling
maa vel vide, hvormange han tjener.