173
gennem Protokollen — efter selv de allerværste
Chock:
»Held os — endnu de staar under Sandheds Liljebanner«.
Hænder det, en sjælden Gang, at en og anden
bliver vammel og lidt ærgerlig, saa dør det altid hen.
Alle trænger de alligevel til »Politiken«s Morgensmil.
Derfor var Hr. Cavlings lette Gys i følgende Be
tragtning ubegrundet:
(»Politiken« 1/io, 10). »Et Steds ude mellem dem
i den bølgende Masse ligger det hemmelighedsfulde
Punkt, hvor Bladenes Livslys tændes og slukkes. Der
sidder derude en Kres af Tavse,
Blandt dem
fødes den Skælven, der er den offentlige Mening;
den er som Vinden; den fortæller ikke, hvorfra den
kommer, ej heller hvor den gaar hen, men den
er Bladets Liv og Død.«