PolitikensLevnedsløb

169

(De hér udeladte Erklæringer var i den Grad uhyg

gelige, at vi ikke vil citere dem).

(»Politiken« 14/n>. 10). »Hvad . . .

Nationaltidende

igaar Aftes med megen Dristighed har bygget sit

højtidelige Indlæg paa, er en lille sproglig Nuance i

vor Fremstilling, idet vi har sagt, at Kunstsmedeme

ster Chr. Christensen har betalt

Nationaltidende

for

velvillig Omtale. Vi skulde have sagt, at han har

betalt for velvillig Omtale i

Nationaltidende

(saaledes

selvfølgelig, at hans Betaling til Bureauet er gaaet vi

dere til Bladet). Men er nu ikke dette et ligegyldigt

Spil af O r d ?

(Disse ti Linjer er vist Højdepunktet i dansk Journalistikf

— Hvilken Tyrketro til Abonnenterne!)

»Nationaltidende« søgte i sit Svar samme Aften

endnu engang at hidse Hr, Cavlings Æresfølelse:

Det Forhold, Hr. Cavling herved gør sig

skyldig i, har vi betegnet paa en Maade, som ikke

kunde misforstaas — og det har vi gjort med velbe-

raad Hu. Vi har nemlig ønsket at give »Politiken«s

Redaktør Lejlighed til at konstatere, om han kan faa

Domstolene til at foretage en anden og mildere Vur

dering af hans Optræden i denne Sag, »hvor »Po

litiken« ikke een, men flere Gange har aflagt . , . .«

(Den uigengivelige Erklæring gentages her af »National

tidende«), —

»Politiken«s Redaktør benyttede ikke Lejligheden.

»Det har ingen Interesse for os«, forklarede han

kort. (15/io. 10).

Sjette Akt:

(»Politiken«

io. 10). »Social-Demokraten« for

igaar aftrykker et Stykke af, hvad Red. Cavling en

Gang i en Bog har skrevet

»Ethvert fransk Blad, stort eller lille, bestaar af to

skarpt afgrænsede D epartementer: Adm inistration og R e

daktion. I det første D epartement regerer Aktionæ rerne,