165 / 176
162
Aar, beskænkes Læserne paa denne Vis. I Hr. Edv,
Brandes' og i Hørups Tid var »Vinen« gærende, skum
mede og
fraadede;
og Folk
forargedes
ved Lejlighed.
Nu om Stunder er den roligt rindende og dagligdags.
Folk kan sippe det i Ro og Mag. — Det er
derfor,
at
Hr. Cavlings Blad er meget mere farligt end Hr.
Hørups og Hr. Edv, Brandes' var. Thi »saa vist
som Virkning følger paa Aarsag, saa vist vil man
ikke i Længden indtage Føde af den Slags uden at
tage Skade deraf« (Prof. Westergaard »Nationalti
dende« 22
1
±.
09
). »Lidt efter lidt og helt umærkeligt
for én selv vænnes Ørene til Ordene . . ., den stil
tiende Protest sløves, det bliver noget af en Selv
følge for en, at der tales saaledes om Tingene.-------
Og gælder dette de voksne, saa gælder det end mere
den opvoksende Ungdom« (Læge Frode Sadolin,
(»Nationaltidende« 22/s,
08
).
Tænk om dette havde været den almindelige
Mening! Da var Redaktionens Frygt for Publikum
maaske forstaaelig. —
Den almindelige Mening er imidlertid, at »Poli-
tiken« er en morsom Kammertjener, livlig, aktuel,
og rask i Vendingen,
Uden helt at ville underskrive denne Mening el
ler hin, vil vi belyse dem ved nogle faa Citater:
(Æ rbødighed).
(2%. 10). »Det første store B., Professor Georg
Brandes, hilstes ved sin Indtræden af ærbødigt Bi
fald. Georg Brandes fortalte smaa Romaner af det
gamle Testamente, og bedre »Bibellæsning« har vi
aldrig h ø r t
; behændigt blandede Taleren Vi
denskab og Kunst til et blændende Kauseri,-------
Ethvert lille Essay over Hovedstrømningerne i det
gamle Testamente isprængte han Aandrigheder , . .
som f. Eks., hvor . . . Esther for at behage Kongen
»i flere Aar laa
marineret«,
i kostelige Salver og Es
senser. Ialt blev det til otte smaa Romaner, otte
smaa Mesterværker, der udgik af det første store