PolitikensLevnedsløb

161

Stuepigen Anna paa hendes Kammer. Et Øjeblik

ser det ud, som om Husets Frue vil afbryde dette

Førstekapitel af Genesis, men heldigvis lykkes det

ikke . . . Jeg mindes et Tilfælde, hvor det gik helt

anderledes. Det var i min tidligste Ungdom, at jeg

— uvist af hvilken Grund — havde forvildet mig ind

til Stuepigen i en af vore bedre Familier, der netop

havde Middagsselskab. Just som vi stod og talte

hyggeligt sammen, hørte vi Fru N. N. paa Gangen

og jeg styrtede ind i Pigekammeret. Jeg husker at

jeg sad saa stille som en Mus med Haanden støttet

til en Kommode. Alligevel kom jeg til at rage en

Konkylie ned.

Fruen kom ind, løftede Lampen

op imod mig, saaledes at jeg fremtraadte i skarp

Belysning, og spurgte med streng Stemme:

— Hvem er De?

(Jeg saa godt, at hun kendte mig, men svarede

alligevel paa én Gang frejdigt og troskyldigt):

— Jeg er Pigens Forlovede!

— Nej, hvor det glæder mig!, sagde Fru N. N.

Jeg vidste slet ikke af, at Anna var forlovet —

men nu vil jeg virkelig hente Selskabet herud, at vi

Alle

kan drikke et Glas med Dem og lykønske vor

kære Anna!

Jeg hørte allerede Selskabet i Gangen, da jeg

styrtede ned ad Trapperne, Men tænk nu, om jeg

ikke var bleven opdaget!

Jeg ser for mig hele Rækkefølgen i Begivenhe

dernes Gang . . .

I fjerde Akt nedkom Anna med en Dreng

Alt dette kunde ogsaa jeg — og maaske mange flere

i Parkettet — have oplevet, dersom der ikke fandtes

Konkylier.

Per Pryd.«

Dette gaar jo ganske glat i Folk; mellem alt det

andet Stof. Dagen efter faar de atter en af disse

smaa Historier, og Dagen efter atter en, etc,; Moralen

af dem alle er den samme. Uge efter Uge, Aar for

,,Politiken“ s Levnedsløb.