159 / 176
156
for fortæ ttet i det følgende (citeret af Hr. Cavling
i
et 10 Spalter langt Referat om en Fest for Dr.
Georg B rande s):
»Knæl for ham i Støvet, I stavnsbundne Trælle!
Og hylder hans fiibaarne, skabende Aand!
Saa meget K raoyl har han opskræmt af Kroge,
hvor forhen det laa som paa Møddinger Snoge.
De hvisler de K rybdyr og længes mod Sumpen,
men han kan p aa Gumpen dem træde endnu.
Du prægtige Svinger af Ild og af Flamme!
Du ler ad de Dyr, og Du bliver den samme.
J a trods alle Stude, som brøle og tude,
Du løfter din Fakkel med ildbaaren Hu.
Lys over vort Land! I som vil os fordumme,
kryb ind i J e r sjofle og stinkende Krog.«
Og man mene ikke. at det nævnte er aldeles ene-
staaende. Hér er f. Eks. et Poem som »Politiken«
nylig bragte (21. Aug. 1911):
»Til Peter Nansen.
Dei er Stymperne, der er ovenpaa i disse vakte T ider —
Kræmmere og Hykleriets træ lbundne Stude —
Egoister deres foldede Hænder sleske vrider —
og saa et Kor af Degne, der om Verdens Siethed tude.
Frygtløs ta 'r
D e
Kampen op mod Dumheds sorte Mare.
F in t smiler
D e
af hver selvbestaltet Taabes Tale.
Deres H jertelag staar skrevet i stolte Øjnes Gløden,
Deres Kærlighed til Kunsten ejer Troskab til Døden.
Selv gav De en Kunst som Staal under Silke,
End spiller den og smiler og svier i dumme H jerner.
En Høg med blanke F jed re og brændende Blikke.
En Flugt — trods Livets Vrimmel — imod de store Stjerner..
Held os — endnu De staar under Sandheds Liljebanner,
en Helt, der aldrig træ ttes, som Dumhed ej kan saare —