158 / 176
155
Kassererkontor, for Retten beklagede »ikke at have
skaffet sig Underretning om Fyrens Børsspekulationer
og kostbare Levnet, for efter hans Mening var
det,
at
en betroet Mand levede over Ævne . . . det bedste
Indicium for, at der var noget galt paa Færde.« »Po-
litiken« sluttede med at sige: »Naar man saa, ud
rustet med vidt dreven Mistro, har indført de bedste
Sikkerhedsforanstaltninger, staar tilbage . . . at holde
vaagent Øje med Forholdet mellem de betroede
Mænds vitterlige Indtægter og tilsyneladende Udgif
ter. Miraklernes Tid er forbi, og den, der bruger
mere end han tjener, han enten stjæ ler eller gør
Gæld, og det sidste er ofte kun en Forberedelse til
det første, især hvor Fristelsen ligger lige for.«
Denne foreslaaede Kontrol har »Politiken« siden
hen forsøgt at lette os. Dens omhyggelige Navne
lister fra Kafeer, Restauranter osv. har jo i Tidens
Løb aldeles sikkert kunnet give Foresatte og Klien
ter grumme nyttige, diskrete Vink. —
En anden stor Fortjeneste ved »Politiken« er
dens Virksomhed som Udsorterer.
Overalt, til alle Tider, er der jo desværre Indi
vider, som omtrent nødvendigvis maa gaa til Grunde
(selvom man selvfølgelig bestandig er forpligtet til
at hævde Viljens forholdsvise Frihed), Slægt og
Venner søger tit at hindre Livets Gang, men altfor
ofte kan de blot forhale den. Til ingens Nytte men
manges Skade.
Her har »Politiken« kunnet gøre samfundsmæs
sig Gavn. Dens fortræffelige bladlige Arbejde (Hr.
Zahle. Kap, 11) har utvivlsomt været Rottegift for
mange livsuduelige Stakler, Her var ingen øm Barm-
hjærtighed. Hurtigt havnede de hvor de maatte. —
Endelig har »Politiken« haft en pædagogisk Side.
Som i Sparta de berusede Heloter, saadan har i
Danmark »Politiken« egnet sig fortræffeligt som
Skræmmebillede, Ingen sand Hellener kan betragte
B ladet uden en Fornemmelse af Ubehag,
»Politiken«s Aande kan vel passende erklæres