PolitikensLevnedsløb

154

ladeligt og Utilladeligt« (Hr. Ivar Berendsen). Un

d rer nogen sig? Thi naar B lade stadigt bruger Spro

gets lyse O rd som Skalkeskjul for mørke Ting, er

det rimeligt, at mange Borgeres Begreber bliver

mudrede, Modersmaalets egen indre Disciplin kan

ikke lægges øde uden at det hævner sig.

Endelig har »Politiken« virket som et Ideal.

»Som Matador i Boulevard-Pressen troner

Gil

Blas.

E t B lad for den anløbne Overgivenhed og den

forvovne Spøg . . . De smaa Boulevard-Blade, der

købes i de talrige Kiosker for en Sou er alle mer

eller mindre dannede efter dette tre Gange saa dyre

Forbillede.« (Kap. 2),

Og desværre er det ikke blot de kjøbenhavnske

Blade til en Sou, som har bestræbt sig for at efter

ligne »Politiken«s Haandelag. Hist og her ved vore

bedre B lade dukker ogsaa Integade-Pennen frem.

Selv i

Norge

mener man at være bleven inficeret.

Blade i Kristiania beskyldes for at efterabe vort lo

kale Verdensblad. (Og forøvrigt læser man i »Ti

dens Tegn« (3%. 11) følgende Bemærkning af en

Stortingsmand: »Vi, som er litt oppe i det, vet jo,

at Aviserne lyver baade med vidende, vilje og vel

behag«. — Forhaabentlig er dette ikke

ogsaa

kom

men her fra Kjøbenhavn).

Dette var et lille Antal slette Virkninger af »Po

litikem s Vækst: Kjøbenhavn er bleven »liberal« og

»national«, Levemændene har faaet sig et Livorgan,

Modersmaalets smukke O rd er dagligt skændede, og

endelig en Del af Pressen bleven slemt besmittet,

»Politiken« — som saa meget andet jordisk — har

im idlertid jo ogsaa nogle

gode

Sider, Lad os f. Eks.

nævne tre,

7lu

85 behandlede B ladet i en ledende Artikel

»Justitsraad Holm og Kreditkassen«, og henviste i

den Anledning til en Udtalelse af Chefen for Roth-

schilds i Wien, som i et lignende Tilfælde, i sit eget