SLUTN ING
Lad os hurtigt gennemløbe Bladets Stadier.
»Da
Politikens
første Numer udsendtes, gik det
til Hørups
politiske
Venner.
Politikens
S tart bares
og beherskedes af den ledende Artikel« (Hr, Zahle.
Kap. 11), — Dette ændredes jo inden længe. Hr.
Cavling kom, og med ham «den paalidelige Oplys
ning, den underfundige Latterliggørelse, den lidt in
time Skildring af kendte Personers private Færd,
det rene Fantasteri og det utilslørede Angreb« (Se
Erklæringen Kap, 10), — I Halvfemserne var Bladet
først Hr. Nansens og senere Carl Ewalds. (Nansen
var
Bladet, sagde »Politiken« i en Redegørelse). Om
Hr. Nansen læste vi, at han »koket og smidigt li
stede sin Malice ind i Borgerskabets Opfattelse af en
Mængde moralske og mondæne Spørgsmaal«, og om
Ewald, at »som Hørup og Georg Brandes paa deres
Vis, som Nansen paa sin, har han bidraget sit til at
omforme Byens Kultur.« (Hr, Sven Lange. Kap. 10).
— I dette Aarhundrede gennemløb B ladet først en
Periode, hvor det prægedes af Dr. Edv. B randes’ lige
fremme Ideer om Retfærdighed og Moral (Kap. 11)
og endte saa under Hr, Cavlings Overledelse som
»Den store Afdøde« — »i det hele ikke frit for en
mildere Grad af Usædelighed«; men det præ tenderede
da heller ikke stort andet end at Folk skulde more
sig. (Kap, 11). B ladet blev en Dyrehavsbakke, hvor