PolitikensLevnedsløb

146

Vi er saa fortumlede af denne Syndflod af Navne,

at vi næsten ikke kan fortsætte vort Referat . . .

Sankt.

P.«

». . .

CheZ Adolph

var der iaftes saa livligt som

paa

Café de Paris.

Kapelmesteren, Hr. Petru rsky,

var kaad af Glæde . . . og hans Orkester spillede

med en Glød, som mindede om en Elskovsformiddag

i Firenze . . . Luften var svanger med Vellugt fin

og Pariser Konfetti, og de skønneste Damer bar fixe

og letsindige Direktorie-Hatte.

. . . Jeg nævner blandt Gæsterne Vekselerer D.

med Familie, Konsul S., Grosserer T., Fabrikant U.,

Direktør V., Folketingsmand X. (uden

Kate,

men med

Familie), Rentier Y, (der som Russer kun spiser

fersk Kaviar), Hr. Baldur Z., Hr. Viggo 0 .............

Ballet gik storartet. Der blev rydde t i den ene

Ende af Restauranten, og Petrursky spillede hen-

r iv e n d e

.«

Om dette sidste Lokale fortalte »Politiken« næ

ste Dag ivrigt videre:

». . . fra dette Øjeblik af er hele det elegante

Publikum at betragte som én stor Familie. Serpen

tinernes slangebugtede Strimler kæder Familiens

Medlemmer sammen med Baand, der vel hurtigt bri

ster, men lige saa hurtigt fornyes.

Du gode Gud, hvilket Utal af skønne Damer i

elegante Toiletter blev ikke paa denne Aften flyg

tigt knyttede til ukendte Fæ ttere og Onkler, der intet

bedre begærede end for bestandig at sprælle i det

Serpentinenæt, som de skønne, ukendte Slægtninge

slyngede om dem.

. . , Champagnen flød i stride Strømme, og hvad

Serpentinerne ikke formaaede, det formaaede den,

Familieskabets Baand knyttedes fastere og fastere,

og inden Natten randt til Ende, havde man de fleste

S teder »lagt bort Titlerne«.