PolitikensLevnedsløb

143

»Alle de fem Funktionærer, der blev anholdte

eller, om man hellere vil: »tagne med« paa Statio

nen, er nu løsladte, og overfor de 3 af disse gør

Hr.

Graae sig ikke de mindste Illusionerf!)

Og de to andre? J a nu skal man høre:

»Den ene,

Johansen,

er under Mødet paa Taler

stolen fremkommet med en meget voldsom Udtalelse,

Men nogen direkte Opfordring til at prygle de fra

faldne Kammerater indeholdt Ordene ikke, og naar

han hævder, at en saadan Hensigt har ligget uden

for hans Tanke (hvilket ingenlunde er usandsynligt),

vil han ikke kunne straffes, saa vidt vi kan se . , .

Men saa kan det maaske ogsaa nok siges, at det

var lidt uoverlagt ikke blot at anholde denne Mand,

men ogsaa at arrestere h a m ! -------------

Den femte endelig har man overbevist om at have

holdt paa Døren ad hvilken de Overfaldne søgte at

slippe ud, men at »straffe en Mand fordi han under

en Tumult holder paa en Dør, efter eget Sigende

for at ikke

Uvedkommende

(?!) skal slippe ind . . .?

Det er næppe muligt!«

Resultatet er altsaa tyndt, »Og Hr. Graae maatte

vide, at han risikerede Nederlaget, naar han saale-

des paa maa og faa slog ned i Mængden, haabende

paa, at de Oplysninger, der senere kunde tilvejebrin

ges, vilde retfærdiggøre hans Valg, En saadan Spil

len

Plat og Krone

flatterer ikke Retfærdigheden.« —

Til Slut fastslaar Bladet »en ikke helt uberettiget

Bitterhed over de slet motiverede Anholdelser«. —

Vi skal ikke forsøge at analysere det Indtryk,

dette Opus har gjort paa os, men blot fastslaa, at

vi efter at have læ st det med patriotisk Selvfølelse

vil tage det op med en hvilkensomhelst Fremmed,

Nordmand eller andre, der maatte prale paa deres

Lands Vegne. Vi er overbeviste om, at større kan

de ikke have dem andre Steder — i hvert Fald ikke;

udenfor Asylerne.«