PolitikensLevnedsløb

142

Faderen arriverer: »Hvor jeg har kedet mig, lille

Børn«; men de Forretninger, de Forretninger.

»— — En halv Time efter sad Herskaberne i

Toget til Kalundborg for at rejse en glad og velsig

net Julefest i Møde paa det gamle, kære

Tollholm.«

Lad os nu betragte nogle Prøver paa en »Leder«:

(16/3. 10). »Her i Bladet blev i sin Tid gjort

gældende overfor »Foreningen mod Smudspressen«

. . . at hele denne Bevægelse var kunstlet, grundet

paa enkelte Fænomener, der enten var af ligegyldig

Natur, eller hvis Betydning af nogle naive Personer

blev uhyre overdreven. Det har nu vist sig at være

rigtigt............

Men hvilken Skæbnens Ironi, at just . . . de On

der, som det skulde være Opgaven at bekæmpe, tri

ves som ingensinde før i den danske Presse: den ond

sindede Mistænkeliggørelse og Læggen for Had, den

sensationelle Bagvaskelse og Udspreden af løse Ryg*

ter, den foruroligende systematiske Krænkelse af

Privatlivets Fred . . .

Hvilken Ironi og hvilken Belæring!

anden

af »Politiken«s Ledere (om Politifuld

mægtig Graae og et Pryglemøde af Sporvognsfunk

tionærer) kommenteres saaledes i »Ugens Tilskuer«

P/o. 11):

»Den Blanding af . . , Idioti og mislykket

Snedighed, der er rørt sammen i en Artikel som

denne lader sig kun ufuldstændigt nyde gennem

Prøver. —

Hr. Graae har ikke haft »Held« med sig. Naar

man husker, hvor hjærtelig det altid heldige Organ for

nylig haanede »Foreningen til den hvide Slavehandels

Bekæmpelse«, fordi den

ikke

fandt det eftersøgte

Pigebarn

i et Bordel,

kan man forstaa, hvor unyttigt

det maa finde en Undersøgelse, der ikke resulterer i

Tugthus.