![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
144
Men Hr. Cavlings Ledere vilde ikke være ud
tømmende karakteriseret, hvis man f. Eks. udelod et
Citat som det følgende (fra 2/i. 11 — om »Politi
k e r s ny Format):
»Det Blad, der er en levende Organisme, tør dog
vel — som T ilfæ ldet er med Mennesket — i Ydret
præges af de Kræfter, der særtegner Personligheden,
af Modet, Overbevisningen, Tanken, Hadet, Kærlig
heden og Troen — af A lt kortsagt, der giver Pap ir
og Sværte Aandens Liv.«
Lad os dernæst se et Øjeblik paa » P o litik e rs
Kronik.
»Den vil findes daglig, skreven af Mænd, der i
vor Tid ejer de berømteste Navne i skandinavisk
Videnskab, L iteratur og Kunst.« (1G/s. 05).
Her er f. Eks, et Citat af en lang Serie lange A r
tikler om Kirke og Kristendom:
». . , Kirken er noget af det mest verdslige, man
kan tænke sig. For en Del Aar siden, da jeg var
Skolelærer, skulde jeg første Gang til Kjøbenhavn i
Sommerferien med lidt Ophold i forskellige Byer un
d e r Vejs. Den Gang troede jeg paa Gud, som man
siger, og vilde saa ogsaa i Kirke forskellige Steder.
Nu var jeg ikke meget vant til Statskirken, for vel
var jeg Skolelærer, men jeg hørte ikke til S tatskir
ken, derimod til en Frimenighed.
Det gik ogsaa ilde.
I den første Kirke, jeg besøgte, optraadte en Stifts
provst i Silke, Fløjl, Ridderkors o. s. v., hele Klund-
set. Efter at han en Stund med tydelig Selvglæde
havde fordømt anderledes tænkende, citerede han
Verset:
»Al Verdens Guld og Glimmer jeg foragter«
og samtidig spillede Solglimtene i Ordenerne paa
hans Silkedragt.
Saa sagde jeg til min Kone: Føj, lad os rejse os
og g a a . -------------