144 / 176
141
kan ligge det paa H jæ rte at faa sagt. Lad os som
Eksempel nævne hér en Advents-Serie af spaltelange
illustrerede Artikler, der blev bragt i Dagene forinden
Julen 1910. — Thi lidt Stemning er jo altid rart.
»Paa Julebesøg i Byen.
Else Toli
og hendes
Moder er paa Julebesøg i Kjøbenhavn.
Hvert Åar, siden Else var 14, har hun ledsaget sin
søde Mo'r til Byen, hvert A ar under de samme For
hold, Else har paa den Maade været i Kjøbenhavn
før Julen i fem Aar. Else er nu 19.
De samme Forhold, siger jeg. Ja, for hvert Aar,
naar Juleterm inen nærmer sig, tager Jægermester
Toll, Elses søde, rare Fa'r, netop ogsaa til Kjøben
havn, og hvert Aar, naar Terminen d. 18. er forbi,
faar Elses Mo’r et Brev, hvor der kort og godt staar,
at Jægermesteren bliver i Byen, til hun og Else kom
mer derind d. 20.
Elses Mo'r bliver altid rørt over denne Opmærk
somhed, og hun glæder sig hjerteligt til at se sin
søde, lille Jægerm ester igen . . .«
Som man ser, begynder dette meget sødt. — Men
naturligvis er Jægermester Toll en Levemand, der
under Paaskud af Forretningstravlhed turer rundt ved
Dag og Nat og ganske overlader Barn og Kone til dem
selv — hvad de Tollske Damer jo selvfølgelig er kiste
glade ved; straks den første Aften morer de sig kon
geligt: F ruen med en nydelig E tatsraad Hvid, og
Frøken Else med den unge Bille-Leth. — Næste Dag
besørges Julegaverne, Pleureuserne, etc.; og hen paa
Aftenen faar Moderen omhyggeligt sin Datter op i
Seng og drager saa paa mørke Æ ventyr med gamle
Hvid, Pigebarnet revancherer sig den næste Dag
med Bille-Leth, hvem hun hastigt skænker hvad hun
har, — Serien og Scenen sluttes saa paa Angleterre:
Jægermesterinden sidder glad og »tænker paa Etats
raad Hvid med de fine glatte Kinder og de kloge
Øjne«; Else kommer hjem fra sin Bedrift: — »Rød
i Kinderne. Med bølgende Bryst. Hendes Øjne er
blanke, og hendes tynde Fingre er saa nervøse.«