PolitikensLevnedsløb

138

Nu tog Hr. Cavling Ordet. — Set. Georg og Dra

gen, som De giver os, er hermed fastslaaet som

Poli-

tikens

blivende Bomærke. Set. Georg befriede en

Prinsesse og døde for sin Tro. Det er det, en Jou r

nalist skal hver Dag.«

Den store Festmiddag i Koncertpalæet.

. . . Og

vort Referat springer frem til Æ nderne. Nu kom de

officielle Taler, vekslende med forskellige Indfald.

Ove Rode formede en Speech for . . . Landsthings-

mand

Brandes,

Manden, der i

Politikens

Historie

vilde lyse som den klare kølige Stjærne, Repræsen

tanten mere end nogen anden for det rammende,

præcise, fornuftmæssige Ord . . .

Logos.

Dr. Edvard Brandes tog straks Ordet for at takke.

— Jeg har, sagde han, for 40 A ar siden faaet

visse meget ligefremme Ideer om Retfærdighed, Mo

ral, Politik ind i mit Hoved, og det er dem, jeg al

drig har kunnet faa ud ig e n ! --------

Redaktionssekretær

P. C. V. Hansen

vendte sig

til Prof.

Georg Brandes:

— . . . Han har i hele den forløbne Tid været

»Politiken«s tro Ven, der ikke skyede at tage Del i

det daglige og ofte lidet lønnende Arbejde, og hvis

Navns Berømmelse kastede Glans over B la d e t.-------

Nu lød Lurerne igen. Redaktør

Cavling

rejste sig

for at holde den sidste officielle Tale, Talen for

Peter Nansen,

— Det er blot en Ven, der vil sige to Ord til

en Ven. I

Politiken

repræsenterede du, Nansen, den

stilfulde Fornemhed . . .

Medens

Nansens

udtryksfulde blege Ansigt smi

lende modtog denne Hyldest (og Cigaretten vipper

allerede mellem hans Fingre) havde en Marinoni-

presse, der var opstillet inde i Salen, sat sig i Be

vægelse . . . . .

I den lille S a l.

Jeg har i dette Øjeblik af

ført mig falsk Skæg og Paryk efter at have optraadt