162 / 176
159
Arbejde været os saa let som at samle disse Skri
benter« Side
125
,
108
). —
Hvad der ikke lykkedes de Ældre, prøvede de
Yngre saa, I
1907
. Prøvede at finde Midler mod
en »Sygdom i vort offentlige Liv« (Side
117
), — Det
gik galt. »Politiken« tog en Lup, betragtede Rebel
lerne og sagde:
Myrer.
Flækkede dem desforuden
med et coup de main, og viste deres smaa og tomme
Hjærner frem. »Født Fæ«!
Baade naar de Gamle og de Unge stormede, stod
»Politiken« fast.
Saa Storm er Bladet sikkert ikke bange for.
Faren ligger vel fornemmeligst i Hunger, sy
nes det.
»Kunde alle disse Godtfolk dog omsider lære, at
der kun er én Maade, hvorpaa man virkelig bekæm
per et Blad, og det er (ret mærkværdigt siger Re
daktionen ikke: simpelthen at standse al Forbindelse
med Bladet, hverken hjælpe, abonnere, avertere. Re
daktionen siger derimod: og det er —) ved at lave
et andet der er bedre.«
(Politiken« V2,
07
).
Faren synes altsaa den, at Folk skal kunne finde
paa en nemmere og mere sikker Maade end at »lave
nye Blade, der er bedre«. — Det er Publikum, som
er den stærkeste (Hr. Ivar Berendsen — Side
75
).
Faren synes altsaa den, at Folk skal kunne faa til
Sinds at prøve
Kræfter
med Hr, Cavling,
Denne Fare er vist ikke stor.
Hovedsagelig maaske paa Grund af den Omstæn
dighed, at store Dele af vort Bourgeoisi jo villigt
mener: »Politiken« nu om Dage er uskadelig.
Ja, i gamle Dage — siger Folk,
da
var »Politi
ken« undertiden slem; »en farlig Tumleplads« (Prof.
Gertz. — Side 73). Nu om Stunder er det bleven
anderledes. Som Professor Vilh. Andersen har sagt
(»Tilskueren«, Januar
1911
): »Er ikke »Politiken«
i mange Maader et udmærket Blad? Som et stort