175 / 176
172
»Politiken«s Fremtid ligger altsaa lys.
I de gamle Dage, da man byggede paa Folkets
Styrke (Side
13
), var jo Bladets Chance for Stabili
tet lidt dubiøs. Folkets Styrke er der gærne Maade
med. —
Nu om Stunder derimod, da det er Publikummets
Svaghed, som man stoler paa (Side
136
), er Grun
den mere klippefast. —
Dette er da ogsaa Redaktionens Trøst i Mod
gangstid:
»Da de endelig efter
5
Timers Anstrængelser pak
kede sammen, havde de hos de tilstedeværende be
tydeligt skærpet Appetiten efter »Politiken«s næste
Numer«. Side
117
),
Denne ejendommelige Appetit er uanfægtelig.
Hørup kunde rolig profetere, i den rette Krarupske
Stil:
Her er alle Brønde forgiftede!
(Side
7
), —
Folk er øjensynlig ikke bange.
Hørup kunde rolig vidne: »
Politiken
«
rydder
Grunden for den næste Slægt!
(Side
7
), — Folk er
øjensynlig ikke bange.
Dr. Vilh, Andersen kan rolig le:
Er ikke »Politi
ken« et udmærket Blad?
(Side
159
), — »Politiken«
har alligevel sin trygge Arm om København og »et
taknemligt Publikum« (Side
111
);
»den favner varligt en lille By
hvor Kavlingsblomsten er altid ny.«
(Jeppe Aakjæ r.)
»Politiken« er — som en opmærksom Læser længst
vil have set — at ligne ved en Luftballon: efterhaan-
den som Gondolen lettes, stiger den.
»En Flugt — trods Livets Vrimmel — imod de store
Stjerner«.
»Politiken« kan jo rolig gøre hvad den vil. Det
er ikke blot Hr, Peter Nansen, der er tro som Guld.
Om den hele Læsekres kan Bladet stedse konstatere