10 / 209
T A G E E. C H R I S T I A N S E N
artiklerne af 1496° en Bøsse, men har man ikke skilt sig af med,
hvad man havde af ældre Bøsser, samtidig med, at den nye i 1578
blev taget i Brug, kan det i hvert Fald senest være sket i 1654. Da
Carsten Lauridsen 22. Oktober dette Aar afløste Jørgen Hansen
som Oldermand, fik han overleveret Laugets Ejendele, og i For
tegnelsen over dem forekommer kun een Bøsse, Strafbøssen, som
indeholdt 2 Dl. 1 Mk. 14 Sk.10 Laugets øvrige likvide Midler var
fordelt i tre Punge, de Fattiges Pung, Embedspungen og den saa-
kaldte røde Pung, der sikkert alle for længst er gaaet til Grunde,
hvorimod Strafbøssen maa være identisk med Nationalmuseets
Bøsse. Er denne Bøsse ikke gaaet ud af Laugets Besiddelse meget
tidligt, er det ogsaa den, der figurerer ved Oldermandsskifterne i
180911 og 18 15 ,12 hvor Lauget fortsat kun ejer een Bøsse. I saa
Fald har den i Aarenes Løb faaet en anden Anvendelse end den
oprindelige, i det mindste et andet Navn; den kaldes her Fattig
bøssen, og endnu saa sent som i 1845 optræder Fattigbøssen i
Laugsregnskaberne.13 Fra 184614 og fremefter tales der i Stedet om
Fattigkassen, men dette behøver naturligvis ikke at være ensbety
dende med, at Lauget da skilte sig af med sin Bøsse. Hvornaar
det er sket og hvorledes den er havnet hos Familien Kapel, lader
sig næppe efterspore. Sikkert er kun, at da det københavnske
Guldsmedelaug i 1885 fejrede 200 Aarsdagen for Laugsskraaen
af 7. November 1685 med Udsendelse af Camillus Nyrops Med
delelser om dansk Guldsmedekunst, var Erindringen om Laugets
kunstfærdige og fornøjelige Bøsse gaaet tabt.
Baade Artiklerne af 1429 og af 1496 rummer mange Vidnes
byrd om den Veneration, Laugsbrødrene nærede for alle Smedes
Skytspatron, den franske Bispehelgen St. Eligius (Saint Eloi), paa
hvis Festdag Arbejdet i Københavns Guldsmedeværksteder laa
stille; i 1429-Artikleme kaldes Lauget rent ud »de kumpanie van
sunte Loyen ghilde«. I dette Forhold formaaede Reformationen
10