12 / 209
T A G E E. C H R I S T I A N S E N
ikke at hidføre nogen væsentlig Ændring; blot ophørte selvsagt de
Messer, som det havde paahvilet Lauget at lade læse, og som
sikkert i Lighed med Smedelaugets Messer var blevet holdt ved St.
Eligii Alter i Vor Frue Kirke.10 Da 13 københavnske Laug i 1584
beseglede Fuldmagten ved Prins Christians Hyldning, brugte seks
af dem middelalderlige Signeter, og i to af disse Tilfælde optræder
Værnehelgener i Seglene, St. Crispinus og St. Crispinianus i Sko
magernes, St. Cosmas og St. Damianus i Bartskærernes. At saa-
danne Signeter anvendtes endnu et halvt Hundred Aar efter Re
formationen - og iøvrigt langt senere - kan nok forekomme mær
keligt. Mærkeligere er det dog, at der blandt de syv Laug, der
enten med Henblik netop paa Hyldningen eller ikke længe forinden
lod forfærdige nye Signeter, er to, Guldsmedenes og Smedenes,
som fik deres Værnehelgen, St. Eligius, indføjet i Seglet (Fig. 4 og
5 ).16 Næppe ret meget ældre er Ystad-Guldsmedenes Segl (Fig.
6),11 hvori St. Eligius ogsaa findes, og vil man indvende, at hans
Rolle i alle disse tre Tilfælde kun er Statistens, at han i Virkelig
heden kun har som Opgave at holde Skjoldet med de rette Laugs-
emblemer, Guldsmedenes Pokal, Smedenes Hammer og Tang, da
bør man betragte Odense-Guldsmedenes Segl (Fig 9 ).18 I dette
Segl, som antagelig er nogenlunde jævngammelt med de to køben
havnske, men hvis ældste nu kendte Exemplar hænger under
Hyldningsfuldmagten fra 1655, er Skjoldet med Laugsemblemet
en ganske underordnet Ting. Hele det egentlige Seglfelt udfyldes
af en Fremstilling af St. Eligius, der har lagt sin Bispestav fra sig
og for en Stund sat sig til at arbejde ved Spærhornet.19 Lige saa
svært han havde ved at glemme sit gamle Haandværk, havde dan
ske Guldsmede ved at glemme ham.
T il disse, første Gang af Henry Petersen fremdragne Beviser
paa Trofastheden mod St. Eligius hen over alle Omskiftelser,20
føjer sig nu det københavnske Guldsmedelaugs Bøsse i National-
12