14 / 209
T A G E E. C H R I S T I A N S E N
museet. Hvor der i de middelalderlige Laugsartikler tales om
Laugsbøssen, kaldes den St. Loyes Bøsse, og skønt dette Navn ikke
ligefrem kan dokumenteres at have været anvendt om den ny Bøsse,
fortæller den selv tydeligt for enhver, at ogsaa den er St. Loyes
Bøsse. Den store Kartouche, der dækker Cylinderfladens ene Halv
del (Fig. i og 3 ), har udelukkende til Formaal at danne Ramme
om en Fremstilling af »Sande Loie« - som skrevet staar - og det
ses let, at denne Fremstilling og Seglbillederne paa de køben
havnske Guldsmedes og de københavnske Smedes Segl har alle
væsentlige Træk fælles. Her som der er St. Eligius iført sit fulde
Bispeskrud; med venstre Haand støtter han Skjoldet med Laugs-
emblemet, og i højre holder han en Spandhammer, der dog i Sme
denes Segl er erstattet af en almindelig Smedehammer. Ogsaa
Boraxbøssen - af Smedene udskiftet med en Ambolt - gaar igen,
og i det Hele er Ligheden saa stor, at man kunde fristes til at mene,
at det er Fremstillingen paa Laugsbøssen, som er blevet kopieret
paa de nok lidt yngre Segl. Da det fra gammel Tid var Guldsme
dene, som skar Signeter, er det ogsaa saa godt som givet, at den,
der har udført de to Signeter, har været Medlem af det køben
havnske Guldsmedelaug og følgelig har maattet kende Bøssen. Ja
for saa vidt kan Bøsse og Signeter meget vel skyldes een og samme
Mand, men hvordan det nu end forholder sig hermed, er det i
hvert Fald sikkert, at denne Udformning af St. Eligii Billede ikke
er nogen særegen københavnsk Invention. Det viser allerede den
ganske tilsvarende Fremstilling paa Ystad-Guldsmedenes Signet,
som vanskeligt kan tænkes udført Vest for Sundet, men ogsaa andre
og endnu fjernere Steder genfindes Typen.21 Der kan derfor ikke
være Tvivl om, at Fremstillingen bygger paa et grafisk Forlæg, og
det samme gælder ubetinget Kartouchen,22 men kun en møjsomme
lig Gennemgang af det store grafiske Materiale fra Samtiden kan
afgøre, om Bispefigur og Kartouche fra første Færd hører sammen.
14