20 / 209
T A G E E. C H R I S T I A N S E N
For Dyrkere af Guldsmedefagets Historie er det sikkert især de
mange Stykker Værktøj, som findes ved Glødeovnen eller er spredt
ud over Værkstedet, der giver Billedet Værdi, selv om deres Form
helt synes at være den traditionelle.3' Vi andre fængsles af Scenen
mellem Mester og Svend. Den danske Renæssances Billedskærer
kender vi fra et lille Relief paa Eiler Grubbes Lystrup, hvor
Næstved-Mesteren Abel Schrøder den Ældre har afbildet sig selv i
sit Værksted.3S Nu kommer saa Guldsmeden til i et humørfyldt
Glimt af Dagliglivet i et københavnsk Værksted, hvor smaa Skær
mydsler næppe var nogen sjælden Foreteelse. Laugsartiklerne af
1496 fastsætter en Mark Sølv som Bøde for den Mester, der i
Laugshuset eller paa Stævne i Hastighed eller Vrede bruger grove
Ord mod en anden Mester, rykker ham i Haaret eller drager sin
Kniv imod ham. Men al anden Tvedragt fandt man det aaben-
bart uoverkommeligt at befatte sig med og overlod til Mestrene
selv at holde Justits.39 Sikkert nok har derfor Brødrene nikket gen
kendende ikke blot til Billedet af St. Eligius, men ogsaa til Scenen
fra Guldsmedeværkstedet hin Dag i 1578, da Laugets ny Bøsse
første Gang blev »om borrid«.
Fig. 9. Odense Guldsmedelaugs Segl. Efter Grandjean,
Danske Haandværkerlavs Segl. I : I
2 0