16 / 209
T A G E E. C H R I S T I A N S E N
Folk forlængst kendt som københavnske Guldsmede,24 og Bestem
melsen af Bøssens Proveniens var derfor Victor Hermansen let.
Aarstallet 1576, som læses over Skiltet, maa formodentlig forstaas
som det Aar, hvori Beslutningen om at sætte den ny Bøsse i Ar
bejde blev truffet, og endnu paa dette Tidspunkt overholdt man
saaledes en senere tilsidesat Bestemmelse i Laugsartiklerne af 1545,
som begrænsede Antallet af Guldsmede i København til io .2a
Inden Bøssen to Aar senere stod færdig, var Guldsmeden Hans
Peersen26 sluppet gennem Naaleøjet, og da den første Gang blev
baaret Bordet rundt ved en Laugssamling, tilfaldt dette Hverv
sikkert ham som yngste Medlem, traditionelt Laugenes Stikirend
dreng. Saa vigtig forekom denne Begivenhed Brødrene, at den
maatte mindes med en Indskrift paa Bøssens Laag.
Søndagen 22. Juni 1606 lod Oldermanden Embedet kalde sam
men. Ved denne Lejlighed blev en ny Laugsprotokol indviet,2' og
i den tilhørende Kladdebog opregnes Navnene paa Laugets Med
lemmer, uanset om de var til Stede eller havde Forfald, 21 i alt
eller dobbelt saa mange, som lovligt var.28 Hvad der forud for
denne Dato vides om københavnske Guldsmede, ogsaa de paa
Bøssen nævnte, har næsten udelukkende været hentet fra spredte,
mere tilfældige Kilder,29 og man skulde derfor paa Forhaand tro,
at det vilde være af stor Værdi med eet at faa en 30 Aar ældre,
sikkert dateret Fortegnelse over samtlige Laugsbrødre i Hænde.
Givetvis er Bøssens Liste af Navne ogsaa kærkommen, men Navnet
paa en Guldsmed faar nu en Gang først virkelig Betydning, hvis
det kan knyttes til en Række Arbejder. En Forudsætning herfor er
naturligvis først og fremmest, at saadanne Arbejder overhovedet
er bevaret. Men drejer det sig ikke om meget markante Stykker,
hvis Mestre kan identificeres ad arkivalsk Vej, er det desuden
nødvendigt, at Arbejderne er stemplede, og at Stemplerne kan
tolkes. Allerede Kong Hans havde i 1491 paabudt, at enhver dansk
16