Previous Page  19 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 209 Next Page
Page Background

D E T K Ø B E N H A V N S K E G U L D S M E D E L A U G S B Ø S S E

Kirke —et andet af Mester A E ’s fem kendte Arbejder - er hypo­

tetisk bragt i Forslag, men der har endnu ikke kunnet fremlægges

nogen som helst Dokumentation for, at han har arbejdet i Dan­

mark eller for danske Kunder. Indkredsningen af den Guldsmed,

en af dansk Renæssances mest fremtrædende, som skjuler sig bag

Initialerne AE , hører derfor Fremtiden til, men Navnerækken paa

det københavnske Guldsmedelaugs Bøsse viser, at blandt køben­

havnske Mestre kan det ikke nytte at lede.

I Feltet under Kartoucherne og Navneskiltet findes den Del af

Udsmykningen, som har størst almen Interesse, men som samtidig

kræver mindst Forklaring; enhver ser straks, at hvad Mesteren har

valgt at fremstille, er en Scene fra et Guldsmedeværksted. Maaske

fra hans eget. Blandt de faa indtil nu gengivne ældre Billeder af

Guldsmedeværksteder er der i hvert Fald intet, der kan have tjent

som Forlæg, og havde et Forlæg været brugt, vilde det nok ogsaa

være lykkedes noget bedre at faa frem, at Handlingen udspiller sig

inde i et Rum.31’ Nu mangler enhver Antydning af Vægge og Foft,

Døre og Vinduer. Glødeovnen er vokset til et eget Hus med spaan-

klædt Tag, fra hvis Rygning en Vimpel vajer. Blokkene, en stor

med et Spærhorn og en mindre med en Spandambolt, er rykket

saa langt tilbage som muligt, og til Arbejdsbordet, Værkbrædtet,

med det karakteristiske Skindstykke, Fellen, til Opsamling af A f­

filing har der slet ikke kunnet findes Plads. Altsammen for at skabe

Fuft omkring en Episode ved Smelteovnen. Fra Trækullet i Ild­

gryden slikker Tuerne op om Digelen. Paa Gulvet staar Støbe­

formen til Barrer, Indgussen, parat ved Siden af Svalekarret og

Kisten, hvori Værkstedets Forraad af Ædelmetal opbevares. Ar­

bejdet gaar sin vante Gang. Da kludrer Svenden, Mester bliver

hidsig, trækker ham ved Haaret og truer ham med Prygl af Ild­

klemmen, men Fyren er obsternasig og hæver Bælgen mod Mester.

Ukvemsord som Skalk og Skøgesøn svirrer i Euften.

19