Previous Page  23 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 209 Next Page
Page Background

D E T K Ø B E N H A V N S K E G U L D S M E D E L A U G S B Ø S S E

er citeret. Om flere af de her

nævnte syv Guldsmede, især Wil-

lem Fransois, findes adskilligt M a­

teriale i H. C. Bering Liisberg,

Christian den Fjerde og Guld­

smedene, 1929.

25. Københavns Diplomatarium II S.

264.

26. Bøje, Guld- og Sølvsmedemærker,

S. 29. Bering Liisberg, Chr. IV og

Guldsmedene, S. 136 f.

27. Københavns Stadsarkiv. Guldsme-

delauget Nr. 2a. Guldsmedenes

Embeds- eller Laugsbog 1606-10,

O,

3 2

.

28. Kobenhavns Stadsarkiv. Guldsme-

delauget Nr. 2. Kladdebog 1606-

08, 51-57, S. 3. Jfr. Nyrop, Med­

delelser, S. 49 f.

29. T il Undtagelserne hører Laugs-

artiklerne af 1429, som bringer

Navnene paa de seks københavn­

ske Guldsmede, der »modtog« A r­

tiklerne. Nyrop, Gilde- og Lavs-

skraaer, II, S. 65. Jfr. Nyrop,

Meddelelser, S. 16 f.

30. Nyrop, Gilde- og Lavsskraaer, II,

S. 391 ff.

3 1. T. Ex. 1496, 15 15 og 1526. Ibi-

dem S. 253 f.,

3 9 4 -9 9

og 401 ff.

32. Bøje, Guld- og Sølvsmedemærker,

Bymærke Nr. 1. Mærket findes

paa Sølvindfatningen om en Wan-

Li-Skaal, som for et Par Aar si­

den erhvervedes af Nationalmu­

seet. Jeg haaber i anden Sammen­

hæng at kunne vende tilbage til

dette Stykke.

33. Danmarks Kirker, Sorø Amt, S.

662 (Sorterup K ., K alk fra 1580),

716 (Gerlev K ., Kalk fra 1586),

8 14 (Skørpinge K ., Kalk fra

1586) og 960 (Omø K ., Kalk fra

1576

).

34. Danmarks Kirker, Københavns

Amt, S. 506 f. (Vallensbæk K .,

Kalk fra 1578) og 1087 f. (Solrød

K ., Kalk fra 1578).

35. Göran Axel-Nilsson og Anton An­

derberg, Hans Skovgaards och

Anne Parsbergs pokal, Röhsska

Konstslöjdmuseets årstryck 1959,

S. 45-72. Problemerne omkring

Mester A E ’s Identitet er nylig re­

sumeret af Erik Lassen i Dansk

Sølv, 1964, S. 59-63.

36. Man sammenligne t. Ex. med det

i Historiske Meddelelser om K ø ­

benhavn 1962, S. 18 1 gengivne

Stik fra 1576, samme Aar som

Arbejdet med Bøssen blev paabe­

gyndt. Ogsaa det ofte reproduce­

rede Stik fra 15. Aarhundrede af

den saakaldte Liebesgartenmester,

der maaske, gennem adskillige

Mellemled, ligger til Grund for

Odense-Seglet, gør i alle Enkelt­

heder Rede for Værkstedets Ind­

retning.

37. Bengt Bengtsson, Aldre guld­

smedsteknik, i Svenskt silversmide

1520-1850, II I, Sthlm. 1945, S.

183-274 samt Billederne 627-714.

Samme, Silversmidets teknik, i

Bengt Bengtsson og Gustaf Mun-

the, Silversmide Konsthistoria och

teknik, Sthlm. 1962, S. 327-410.

Foruden til disse fortrinlige Over­

sigter har jeg ved Studiet af

Guldsmedelaugets Bøsse kunnet

2 3