BørsenKøbenhavn

helst Børs’s Vedkommende maa betragtes, som en

meget uskaansom Behandling — der muligvis heller

ikke fuldt ud kan gives Medhold — at nægte en Køb

mand , hvis Konkurs er tilendebragt

saavidt

som af

Gedalia her beskreven, fornyet Adgang til de Børs

forsamlinger, der har Betydning for hans daglige Er

hverv, og det turde være et

Spørgsmaal,

om de andre

Bestemmelser i Børsordenen, med Hensyn til Ude

lukkelse fra Børsen, overholdes ligesaa strængt, navnlig

om der gaas ligesaa kategorisk tilværks som mod

Gedalia, mod Personer, som »vitterlig søge Akkord«.

Dette skal efter fleres Sigende ikke være Til

fældet.

I sin Skrivelse af 15. December 1884 til Inden

rigsministeriet om dette Anliggende, gik Grosserer-

Societetets Komité imidlertid ud fra, at det foreliggende

Tilfælde var analogt med, hvad Mægler-Anordningen

af 22. December 1808 § 22 bestemmer om Mæglere,

nemlig at dersom en Mægler opgiver sit Bo som fallit,

skal hans Bevilling fratages ham og forblive under

Skifterettens Forvaring, indtil Boet er sluttet og ham

igen til fri Raadighed ekstraderet.

Der foreligger et Tilfælde af denne Art, nemlig et

Andragende fra en falleret Mægler, ved Navn Wever,

som i 1790 søgte om Tilladelse til at besøge Børsen,

da han nu havde Akkord med alle sine Kreditorer,