BørsenKøbenhavn

undtagen med

AsiatiskKompagni

, hvis Samtykke først

kunde opnaas noget senere, nemlig paa Selskabets

Generalforsamling, men da hans Bo ikke var ham

ekstraderet, kunde han ikke faa den begærede Adgang.

Et lignende Tilfælde forekom i Aaret 1803.

Det er dog muligt, at der kan gøres Forskel paa

en Købmand og en Mægler, idet nemlig sidstnævnte

jo ikke maa gøre Forretninger for egen Regning, og

saaledes, naar han alligevel nødes til en Fallit, muligvis

kan tænkes at have overtraadt sin Bevilling. Men

desuden er det jo ogsaa et Spørgsmaal, om der, hvilket

ikke kan sés af Komitéens Skrivelse, har været udstedt

præklusivt Proklama i de nævnte Tilfælde, efter hvis

Udløb — saaledes som ved Tilfældet Gedalia — en

Fallents Stilling jo maa være den samme, som om

Boet er ekstraderet.

Efter Højesterets-Dommen er det nu imidlertid —

i alt Fald indtil videre — slaaet fast, at Adgang til

Børsen ikke tilstedes Personer, som efter en Fallit ikke

have faaet deres Bo fuldstændig udleveret til fri Raa-

dighed.

I en anden Henseende gik Retten derimod ikke

ind paa den daværende Grosserer Komités Betragtning.

Denne forlangte nemlig, til at begynde med, Baron

Gedalias Søgsmaal afvist, idet Komitéen gjorde gældende,

at Børsbygningen ved Skøde af 10. November 1855 af